Svar på spørgsmål 2 om anerkendelse og beundring

Du har svaret at I ikke er stolte af de gode egenskaber den anden har.

En af vanskelighederne i parforhold kan være man ikke bemærker de gode sider ved hinanden, men af perfektionisme eller irritation lægger mere mærke til det der er i vejen, det som ens menneskelige partner ikke er i stand til at leve op til. Det vil sige at man faktisk er ved at glemme det som var grunden til at man valgte hinanden som partner. Og det vil sige at man ikke har bemærket de spændende og beundringsværdige sider som den anden indeholder. At man ikke på sin opdagelsesrejse i parforholdet har lagt vægt på disse sider.

Når man mangler denne positive vurdering af hinanden, kommer det let til at glide over i en grundlæggende neutral, eller måske efterhånden negativ indstilling til hinanden. De naturlige uenigheder det opstår i forholdet, fremkalder derfor også let irritation, og det bliver sværere at finde frem til tilfredsstillende løsninger.

Du kan læse mere om vanskeligheder i parforhold her

Hvis du og din partner er interesseret i et mere grundigt check-up, kan I lave en aftale med en af os. Læs nærmere her.

Tilbage til spørgeskemaet