CHECK-UP AF PARFORHOLDETHvis I har lyst til at vide noget om jeres parforhold, kan I udfylde parforholdsspørgeskemaet på hjemmesiden. Hvis I vil vide mere om jeres parforhold, findes der nogle metoder som kan fortælle om forskellige sider af jeres forhold. Der er sikkert noget som fungerer fint for jer, men der kan også være noget som kan trænge til forbedring. Hvis I gerne vil vide hvad I kan gøre for at 'fremtidssikre' jeres forhold, eller hvis I overvejer om I måske har brug for en form for parterapi, kan vi gennemgå et kort forløb med to møder som kan give et godt bud på dette. Undersøgelsesmetoden er udviklet af John Gottman. Den bygger på en teori om hvad der er vigtigt i et parforhold. Teorien er beskrevet nærmere her. Denne teori er udviklet ud fra mere end 30 års forskning. En kort oversigt over denne forskning er beskrevet her Undersøgelsen omfatter to møder. I det første gennemfører vi et fælles interview og en optagelse af en parsamtale på video. Vi vil derefter bede jer om at udfylde nogle forskellige spørgeskemaer hjemme og sende dem til os før den opfølgende samtale. Ved det andet møde fortæller vi hvad undersøgelsen har vist om jeres parforhold. Vi vil fortælle lidt om Gottmans teori, og vi kan give jer nogle ideer til hvordan I kan arbejde med at udvikle jeres parforhold. I vil komme til at tale med den ene af os: Cand.psych. Anne Mogensen, som er godkendt af Dansk Psykologforening som specialist i psykoterapi og endvidere uddannet Imago-terapeut og konfliktmægler, og som i mange år har arbejdet med individuel terapi for børn og voksne, med parterapi og skilsmisserådgivning. Cand. psych, ph.d. Jan Ivanouw, som er godkendt af Dansk Psykologforening som specialist og supervisor i psykoterapi, og som har arbejdet med psykoterapi og forskning. Hvis I er interesserede, ring til 2145 7929 eller send en mail til ivanouw@post8.tele.dk
|
|
|
|
|
|