SkænderierHvordan opleves det at skændes? Noget vigtigt om skænderier er, at når man skændes prøver man at få den anden til at forstå noget som virkelig er vigtigt for én. Det er ikke sikkert man altid selv er helt klar over, hvad det nøjagtigt er, men man ved i hvert tilfælde at det er noget vigtigt. Måske er det noget som kun bliver taget op når man skændes og som man faktisk har brug for at tale om. Noget andet vigtigt om skænderier er, at når først man er kommet ind i et skænderi kan man nemt blive fanget i det, og det er svært at komme ud igen. Skænderiet har sit eget forløb, et skridt fører uundgåeligt til det næste. Hvad er det der foregår i et skænderi Første niveau går ud på at man kritiserer den andens adfærd. Hun siger f.eks.: "hvorfor snakker du aldrig med mig?". Han forsvarer sig ved at sige: "Åh, hvad så med i går, da snakkede vi da en hel masse". Hvorpå hun fortsætter: "Kalder du det at snakke? Mens du så TV-avis?". Andet niveau går ud på, at man kritiserer den andens følelser. Det kan lyde sådan her: "Hvorfor skal du altid være utilfreds og gå så højt op i om vi lige snakker hver dag?" Tredje niveau går ud på, at man kritiserer sådan som den anden er. Det kan lyde: "Jeg ville heller ikke være utilfreds, hvis du ikke var sådan en besværlig person". Fjerde niveau går ud på at komme med negative tolkninger. F.eks.: "I virkeligheden er det din far du er vred på". Eller "Det er bare fordi du er præ-menstruel". Eller, på femte niveau, man tolker den andens intentioner, f.eks.: "Du kan slet ikke klare at det går godt, du vil bare ødelægge alting". Hvad gør par for at klare sig igennem skænderier? Det vanskelige er at modparten ikke altid vil spille med på de forsøg man gør på at reparere på samtalen. Det er heller ikke sikkert man selv overhovedet opdager når den anden prøver på dette. Når den ene i en ophidset diskussion siger ‘Du afbryder mig', bliver det tit sagt med irritation i stemmen. Og så kan det være lettere at sige: ‘Ellers får jeg jo aldrig et ord indført' (og afvise reparationsforsøget), end det er at sige: ‘Nå, jamen hvad var det du ville sige' (og modtage reparationsforsøget). Når den ene siger: ‘Nå, men det må du så undskylde' (med irritation i stemmen fordi man jo er midt i et skænderi), kan det være lettere for den anden at sige: ‘Ja, det kan enhver jo komme og sige' (og afvise reparationsforsøget), end at sige: ‘Ok, det er jeg glad for at du siger'. Hvad gør terapeuten ved par der skændes? Læs mere om skænderier |
||
Vil du vide mere om vores parterapi? |
||
|
||
|
||